Referat af nabomøde den 7. april 2022

Ejendomsselskabet Stejlepladsen var torsdag den 7. april vært ved et nabomøde på Scandic Sluseholmen, hvor godt 40 naboer var mødt frem. På mødet blev den nye tidsplan for det kommende byggeri gennemgået, og samtidig blev dele af det fællesskabsprogram, der blandt andet tager udgangspunkt i idéer og forslag fra sidste nabomøde, præsenteret. Endelig fik deltagerne et indblik i, hvordan det nye kvarter kommer til at tage sig ud.

Lidt over 40 fremmødte naboer og en håndfuld repræsentanter fra Ejendomsselskabet Stejlepladsen var torsdag samlet i Scandic Sluseholmens lokaler, hvor det tredje nabomøde om det kommende byggeri fandt sted.

Kort efter klokken 17.00 kunne Pernille Brunse, der var aftenens ordstyrer, byde velkommen til.

For Jesper Schultz, der tiltrådte som direktør for Ejendomsselskabet Stejlepladsen den 3. januar 2022, var det første gang han deltog i et nabomøde om Stejlepladsen, men han har allerede været i dialog med en del af de mennesker, der har deres daglige gang i området.

- Jeg har gået meget rundt i området, og der er ingen tvivl om, at det er et helt unikt sted. Vi vil efter bedste evne forsøge at rumme de kvaliteter, området besidder, i det kommende projekt, sagde Jesper Schultz, og understregede, at ambitionsniveauet er højt.

- Det her er på rigtig mange områder, et af de mest ambitiøse projekter, jeg har været en del af, blandt andet i forhold til, at fællesskaber tænkes ind i byplanlægningen, at arkitektturen tager udgangspunkt i områdets unikke karakter og endelig det markante grønne islæt.

Jesper Schultz sidder til daglig på projektkontoret på Bådehavnsgade 42.

- Kontoret er på første sal, og min dør er altid åben, så man er velkommen til at kigge forbi, fastslog han.

Ny forventet tidsplan

Første oplægsholder var bygherrerådgiver Hans Henrik Linde fra Norconsult, der startede ud med at gennemgå den opdaterede tidsplan for byggeprojektet. Ved nabomødet i september 2021 var planen at hele projektområdet skulle indhegnes og byggemodnes i løbet af vinteren 21/22, men en tilpasning af projektets samlede tidsplan og et genbesøg af gode input fra Stejlepladsens naboer førte til en ny og revideret plan for byggemodningen.

- Ved sidste møde fik vi lidt at tænke over. Vores oprindelige plan var, at vi ville klare byggemodningen på en gang, så vi kunne give nogle områder tilbage så hurtigt som muligt, men nu har vi vendt lidt rundt på tingene, så byggemodningen kommer til at foregå i etaper, og I får en hel sommer mere med Stejlepladsen, som den ser ud i dag, sagde Hans Henrik Linde.

Den nye tidsplan betyder, at byggemodningen af etape 1 forventes igangsat i efteråret 2022, hvor der også etableres en skurby på den bagerste del af området ned mod Sejlklubvej. Først i begyndelsen i 2023 påbegyndes byggemodningen af etape 2, mens resten af pladsen byggemodnes i forsommeren 2023.

Den grønne kant, der ligger op mod Fiskerhavnen, får lov at stå uberørt frem til efteråret 2023. I løbet af vinteren 2023 bliver der fjernet forurenet jord fra den grønne kant, og derefter bliver det område reetableret med beplantning og træer, så det kan genåbnes i maj 2024, hvor det til slut er Nordstranden, der er skal fornyes.

- På den måde vil der hele tiden være et område tilbage, hvor man kan færdes, forklarede Hans Henrik Linde.

Se slides om den foreløbige tidsplan her

Midlertidige aktiviteter og nye fællesskaber

Ved nabomødet i september bød mange af de fremmødte naboer ind med gode idéer til, hvordan de frie arealer kan anvendes, mens håndværkerne arbejder på de første etaper, og samtidig blev der også sat fokus på, hvordan man bedst bevarer og videreudvikler de fællesskaber, området er kendt for.

Alle de indkomne forslag har Almenr taget med videre i arbejdet med det fællesskabsprogram, som Sofus Midtgaard præsenterede ved dette nabomøde.

- Vores forslag er, at der foruden den obligatoriske grundejerforening også etableres en såkaldt bydelsforening, hvor bestyrelsen vælges af beboerne, og hvor der muligvis også kan være en repræsentant for naboerne, forklarede Sofus Midtgaard.

- Tanken er, at bydelsforeningen skal råde over en årlig pulje penge, som bestyrelsen så kan fordele mellem forskellige initiativer, så der for eksempel kan etableres en petanquebane, et shelter eller noget helt tredje, der kan bidrage til fællesskabet i området.

Også et kommende fælleshus skal danne ramme om en lang række aktiviteter og fungere som en levende, bemandet dynamo for hele Stejlepladsen.

Arbejdet med de midlertidige aktiviteter, der skal finde sted på området, blev i første omgang udsat fordi tidsplanen for projektet blev ændret, men nu er man også klar til at sætte det arbejde i gang. I første omgang sker det ved et nabodialogmøde, der finder sted den 11. maj fra klokken 17 til 20.

Hvis du har lyst til at deltage i en nabodialogmødet om de midlertidige aktiviteter, skal du sende en mail til info@stejlepladskvarteret.dk, så bliver du kontaktet når tiden for mødet nærmer sig.

Se slides om fællesskabsprogrammet her

Et farverigt kvarter med inspiration fra området

Seniorpartner og arkitekt ved Arkitema Architects, Dorthe Keis sluttede mødet af med at fortælle om, hvordan det kommende kvarter kommer til at se ud.

- Stejlepladskvarteret kommer til at ligge i et helt unikt område, hvor der er en helt særlig kultur, og den har vi ladet os inspirere af. Både når det kommer til størrelsen på de klynger, husene skal placeres i, men også i forhold til valget af farver, materialer og byggestil, sagde hun.

Dorthe Keis lagde vægt på, at man her har valgt den klassiske københavnerkarré fra, så man i stedet får nogle mere åbne klynger, hvor der er plads til træer og uplejet natur mellem husene.

- Hver klynge kommer til at bestå af forskellige boligtyper, der tiltrækker forskellige typer af mennesker, så der bliver mulighed for at skabe fællesskaber på kryds og tværs, og udtrykket bliver langt mere farverigt end man ser andre steder i København.

Farverne på husene bliver inspireret af de huse, der allerede ligger i området, og det samme gør valget af materialer til facaderne.

- Noget af det, der kendetegner de boliger, der findes i området nu, er at de er meget forskelligartede. De har vidt forskellige vinduer og døre, og der er ofte valgt forskellige materialer til de forskellige etager. Og det er noget, vi har taget med videre. Vi vil bruge en del genbrugsmaterialer til især facaderne og vi varierer farve og materialevalg fra hus til hus, sagde Dorthe Keis

Se de billeder, Dorthe Keis viste ved mødet her

Spørgsmål fra naboerne

Under mødet blev der stillet en lang række spørgsmål fra naboerne, og de fleste blev besvaret på stedet, mens andre blev taget med videre.

Blandt andet blev der snakket om, hvor en eventuel dyppezone skal placeres, hvis man skal undgå at badende kolliderer med de skibe, der sejler forbi. Her skal især Københavns Kommune tages med i dialogen.

Parkeringsmuligheder under byggeriet var ligeledes et emne, der skal undersøges nærmere – især med henblik på, at beboere i området ønsker fortrinsret til de tilbageværende P-pladser

Endelig var der spørgsmål til, om man som nabo kan forvente kompensation for støjgener i forbindelse med byggeriet. Her blev svaret, at så længe arbejdet udføres inden for de gældende lovkrav, så gives der ikke nogen form for kompensation. Bestyrelsen lovede dog, at spørgsmålet vil blive vendt ved deres næste møde.

Arkitekt Dorthe Keis lovede at se nærmere på placeringen af de forskellige hustyper, da en beboer fra BK87 hellere ville have et rækkehus som nærmeste nabo, mens spørgsmål til den kommende daginstitution blev henvist til Københavns Kommune.

Den ændrede tidsplan, resulterer i ændrede forhold for områdets erhvervsfisker, og der er derfor arrangeret et møde mellem ham og Ejendomsselskabet i slutningen af april.

Sofus Midtgaard fra Almenr præsenterede det nye fællesskabsprogram.
Sofus Midtgaard fra Almenr præsenterede det nye fællesskabsprogram.
Dorthe Keis fra Arkitema Architects gav de fremmødte et indblik i det kommende boligområdes visuelle udtryk.
Dorthe Keis fra Arkitema Architects gav de fremmødte et indblik i det kommende boligområdes visuelle udtryk.