Ofte stillede spørgsmål til projektet
Stejlepladsen udvikles af Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S, som er ligeligt ejet af Udviklingsselskabet By & Havn og PFA Pension
Ejendomsselskabet Stejlepladskvarteret har indgået et samarbejde med KAB om udviklingen af de almene boliger på Stejlepladsen.
I alt skal der bygges cirka 900 boliger, heraf skal 25 procent af de samlede boligkvadratmeter være almene boliger. Langt de fleste boliger bliver lejeboliger, mens 48 lejligheder, der alle er fordelt i de såkaldte duplex boliger, bliver ejerboliger.
Andelen af høje bygninger bliver størst ud mod Sejlklubvej og Bådehavnsgade, og så trapper vi ned i højde mod Fiskerhavnen. Det betyder, at de laveste boliger placeres mest fordelagtigt i forhold til områdets eksisterende boliger, så de ikke tager lys og udsigt fra nærmeste naboer. Størstedelen af bygningerne bliver 3-5 etager og enkelte 6 etager.
Du finder lokalplanen for området her: Lokalplan for Stejlepladsen
(bekendtgjort 12. februar 2021)
Vi bygger arealet langs Bådehavnsgade først (Etape 1), som rummer private og almene boliger og en P-kælder. Byggearbejdet gik i gang i marts 2024. Se mere under ’Naboinfo’ på denne side.
Det er Københavns Kommune, som skal bygge daginstitutionen. Københavns Kommune forventer, at daginstitutionen vil stå færdig i 2026. For nærmere oplysninger kan Byggeri København, som står for opførelsen af Københavns kommunale bygninger, kontaktes.
Ofte stillede spørgsmål til byggearbejdet
Det er vores hensigt, at de områder på byggefeltet, som ikke er optaget af byggeaktivitet, skal være tilgængelige så længe som muligt, så man fortsat kan færdes på de områder, der ikke bebygges.
Vi vil løbende melde adgangen til området ud via Stejlepladsens nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.
Det er aftalt med Københavns Kommune, at vi i forbindelse med udviklingen af Stejlepladsen skal sikre etablering af:
- Forlængelse af venstre svingbane fra Sjællandsbroen til Bådhavnsgade.
- Forlængelse af svingbaner fra Bådehavnsgade til Sjællandsbroen.
- Signalregulering og fodgængerovergang af krydset Bådehavnsgade/Fragtvej.
I forbindelse med udviklingen af Stejlepladsen har vi fået udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, der kortlægger naturen og blandt andet belyser de konsekvenser, som byggeriet vil medføre for naturen på projektområdet.
Af rapporten fremgår det, at det grønne område på Stejlepladsen ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur. Området vurderes heller ikke at være egnet levested for de såkaldte bilag IV-arter, der er beskyttet på EU-niveau.
Byudviklingen af Stejlepladsen vil derfor ikke påvirke beskyttet natur eller beskyttede arter på projektområdet, men vil inddrage en del af et bynært grønt område med relativ høj artsrigdom, da al beplantning, buske og træer forsvinder fra området i forbindelse med byggemodningen af grunden, forud for anlægsarbejdet.
I Stejlepladsens bebyggelsesplan er der dog et stort fokus på at genskabe bynatur efter anlægsarbejdet er udført, og når byudviklingen er færdig, vil Stejlepladsen have grønne opholdsarealer, og den nye bydel vil blive beplantet med buske og træer efter projektets ambitiøse beplantningsplan.
Fx vil den nordlige del af Stejlepladsen blive retableret som et grønt område langs vandet, og området langs vandkanten forbliver et grønt bælte med plads til rekreativt liv og mere end 200 træer. Desuden vil bydelen indeholde en relativt høj andel af grønne elementer. Disse vil bestå i grønne kiler, regnvandsbassiner og ikke mindst 800 træer, som indgår i beplantningsplanen.
Beplantningen af Stejlepladsen vil fortrinsvis ske med hjemmehørende arter. Du finder miljøkonsekvensrapporten for Stejlepladsen her.
Der bliver varslet forud for byggeaktiviteter på Stejlepladsen. Varslinger bliver udsendt i vores nyhedsbrev og delt online på hjemmesiden www.stejlepladskvarteret.dk, hvor det bliver muligt at følge de kommende byggeaktiviteter måned for måned.
For yderligere information kontakt projektsekretariatet for Stejlepladskvarteret på info@stejlepladskvarteret.dk.
I november 2021 afsluttede vi nedrivningen af de tidligere festlokaler på Bådehavnsgade 57 samt rydningen af Bådehavnsgade 57 og 59. Efterfølgende har vi foretaget supplerende miljø- og geotekniske undersøgelser i hele projektområdet. Byggemodningen af første etape blev sat i gang i begyndelsen af maj 2023, mens selve byggeriet blev påbegyndt i marts 2024. Du kan følge tidsplanen, der løbende justeres, under "naboinfo"
Beboere, besøgende og andre med fast gang ved Stejlepladsen vil fortsat have god adgang til havnen og vandet under byggearbejdet. I forbindelse med ombygningen af Sejlklubvej, vil der blive udarbejdet en plan, der sikrer adgang til bådklubberne i hele byggeperioden. Bådklubberne vil løbende blive orienteret om arbejderne på Sejlklubvej.
Byggeperioden løber efter den nuværende plan frem til udgangen af 2028. Følg de kommende byggeaktiviteter her på siden, hvor tidsplanen løbende vil blive opdateret.
Det er Københavns Kommune, der som miljømyndighed fastsætter støjgrænserne for det arbejde, som skal udføres.
I Københavns Kommunes Bygge- og Anlægsforskrift kan du læse, hvor meget der må støjes og støves fra en byggeplads, og i hvilket tidsrum, der må arbejdes.
Hvis du vil klage over støj, lugt eller støv fra byggearbejdet, skal du kontakte kommunen, som er myndighed på dette område. Du kan kontakte kommunen via dette link.
Du kan altid tage fat i projektsekretariatet på info@stejlepladskvarteret.dk for at få mere information om selve byggeprojektet.
Ofte stillede spørgsmål til boligerne
Ved interesse for private lejeboliger se her eller kontakt Maria Schlichting fra Sweet-Homes lejebolig@sweet-homes.dk tlf. 53 76 24 64
Hvis du er interesseret i en almen bolig, skal du skrive dig op til boligen gennem det almene boligselskab, som opfører boligerne.
På Stejlepladsen skal boligselskabet AKB opføre de almene boliger i samarbejde med KAB. Du kan kontakte AKB for at høre nærmere om opskrivning.
Ved interesse for ejerboliger se her eller kontakt Maria Krolack fra Estate Sydhavnen kro@estate.dk tlf. 33 31 24 50
Har du spørgsmål?
Har du ikke fundet svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at besvare alle spørgsmål, hvad enten det gælder projektet som helhed eller de aktiviteter, der finder sted på byggepladsen.
Skriv til os på info@stejlepladskvarteret.dk
Vil du holdes opdateret?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste opdateringer om Stejlepladsen direkte i din inbox.
TilmeldDownload
Lokalplan for Stejlepladsen
(bekendtgjort 12. februar 2021)
Dommerbetænkningen (2019)
Konkurrenceprogrammet (2019)