Referat af nabomøde den 22. september 2021

Ejendomsselskabet Stejlepladsen var onsdag den 22. september vært ved et nabomøde på Scandic Sydhavnen. Mødet havde til formål at informere Stejlepladsens naboer om, hvordan arbejdet forud for det kommende byggeri skrider fremad, og samtidig blev der taget hul på dialogen om, hvilke aktiviteter, der skal være på de midlertidigt frie arealer, ligesom  der blev snakket om, hvordan man bedst muligt bevarer de eksisterende fællesskaber i området samtidig med at nye kommer til.

Godt 50 fremmødte naboer og en håndfuld repræsentanter fra Ejendomsselskabet Stejlepladsen var onsdag samlet i Scandic Sydhavnens lokaler, hvor det andet nabomøde om det kommende byggeri fandt sted.

Kort efter klokken 17.00 kunne Pernille Brunse, der var aftenens ordstyrer, byde velkommen til.

Mødet var opdelt i to dele, hvor første del bestod af to oplæg og tid til spørgsmål fra de fremmødte, mens den anden halvdel havde fokus på at involvere naboerne i, hvordan nye fællesskaber kan vokse frem i området, og ikke mindst hvordan man bedst benytter de arealer, der midlertidigt står tomme, mens der bygges på andre dele af pladsen.

De grønne områder kommer først

Første oplægsholder var bygherrerådgiver Hans Henrik Linde fra Norconsult, der startede ud med at gennemgå den overordnede tidsplan for byggeprojektet Nedrivningen af bygningerne på Bådehavnsgade 57 er allerede sat i gang, og det forventes at hele projektområdet indhegnes og byggemodnes i løbet af vinteren 21/22.

Tidsplanen er i det store hele uændret i forhold til det første nabomøde den 22. juni, men der er alligevel vendt rundt på nogle af opgaverne.

- Vi har arbejdet videre med nogle af de input, vi fik ved sidste møde, og det har blandt andet resulteret i, at vi foreslår at færdiggøre den grønne kant ud mod vandet som det første, så folk hurtigere får mulighed for at færdes i området igen. Vi forventer den kan være klar allerede i maj 2022, fortalte han.

150 træer bliver bevaret

Landskabsarkitekt Hans Kragh fra Kragh & Berglund lagde ligeledes vægt på, at det rekreative område ud mod vandet hurtigt vil være klart til gåture og andre aktiviteter.

- Vi har foreslået at gøre tingene på en ret usædvanlig måde. Normalt bygger man husene først, og så går man i gang med de omkringliggende arealer, men her har vi vil vi i stedet starte med de grønne områder, og så gå i gang med det egentlige byggeri bagefter. Det vil betyde, at I får fri adgang til både den grønne kant og de midlertidigt frie arealer allerede i sommeren 2022, understregede han.

Vælger man at følge forslaget, vil kanten være utilgængelig hen over vinteren, hvor der fjernes forurenet jord fra området, men allerede forsommeren 2022 vil området igen fremstå grønt og bevokset. Man har nemlig planer om at flytte 150 træer fra pladsen og ud på den grønne kant.

- Det er helt usædvanligt, at man flytter så mange træer af den størrelse, men vi vil gerne skabe lunde af træer, så både kanten og de midlertidige arealer bliver attraktive for folk, der bor eller færdes i området, forklarede Hans Kragh, der også har lagt et stort arbejde i at finde den helt rigtige løsning for områdets erhvervsfisker.

- Vi har afsat plads til en regulær stejleplads, hvor nettene kan hænges op, ligesom vi har lavet en plads til de mange pæle. Men Brian skal kun bruge pladsen, når hans net ikke er i brug, så der bliver gode muligheder for at spille bold eller solbade på stejlepladsen, ligesom man kan lave en eventplads eller andet på det område, hvor pælene skal ligge i vinterhalvåret.

Nye input fra naboerne

Ved mødet var der en god dialog med de fremmødte naboer, der havde flere forskellige ønsker til, hvordan det fremtidige arbejde kan disponeres. Naboerne ytrede blandt andet ønske om, at der bliver lavet en grøn lomme nær de eksisterende boliger, men i sikker afstand fra vandet, så børnene i området kan lege der.

Der blev også stillet forslag om, at arbejdet med den grønne kant udsættes, så den eksisterende beplantning bliver bevaret indtil de sidste etaper skal bebygges.

Samtlige forslag vil I den kommende tid blive diskuteret i projektgruppen for at se, hvor mange ønsker, der er mulige at efterkomme.

Frie arealer og nye fællesskaber

Anden halvdel af mødet havde til formål at give naboer og andre, der har deres gang på Stejlepladsen, direkte indflydelse på, hvordan området, skal anvendes, mens håndværkerne arbejder på den første etape. Og samtidig blev der også sat fokus på, hvordan man bedst bevarer og videreudvikler de fællesskaber området er kendt for.

Her var det Sofus Midtgaard fra Almenr, der stod for introduktionen og derefter fik de interesserede mulighed for at byde ind med deres forslag til, hvordan området kan udvikle sig i de kommende år. Arbejdet ved bordene resulterede i en masse konkrete forslag og idéer, som Almenr nu skal arbejde videre med sammen med de naboer, der valgte at tilmelde sig en af de nye nabodialoggrupper. Det arbejde vil vi fortælle mere om i de kommende måneder.

Vil du være med?

Hvis du ikke selv havde mulighed for at deltage på mødet, men har input til, hvordan de midlertidigt frie arealer kan anvendes, er du meget velkommen til at sende dine forslag og idéer til info@stejlepladskvarteret.dk.

Har du lyst til at deltage i en af de nye nabodialoggrupper, sender du ligeledes en mail til samme mailadresse. Der vil blive oprettet flere forskellige nabogrupper med hvert deres indsatsområde, men det vil du blive informeret yderligere om, hvis det har din interesse.

 

nabomoede_1392px
nabomoede4_1392px

Spørgsmål og svar fra nabomødet

Må man flytte ind efterhånden som husene bliver færdige?

Ja

Hvor gør I af den forurenede jord, der skal fjernes fra pladsen?

Den bliver kørt væk og sorteret.

Er I sikre på, at der ikke kommer dampe op fra forurenet jord til daginstitutionen?

Ja, det er undersøgt meget grundigt. Ved nogle bygninger, skal der laves en membran, så der ikke kan sive dampe op fra jorden, men ved andre er det ikke nødvendigt.

Hvor mange tons forurenet jord skal køres væk?

Det ved vi ikke præcist, men vi fjerner kun den øverste halve meter – og noget mere i de områder, hvor der skal graves ud til kælder.

Skal der være ejerboliger på stedet?

Oprindeligt havde vi kun planer om at etablere lejeboliger, men efter ønske fra det tidligere nabomøde overvejer vi at omdanne seks huse med hver otte boliger til ejerboliger. Derudover er der fortsat planer om at KAB vil lave et antal rækkehuse udfra medbyg-tanken.

Hvor længe vil hele pladsen være spærret af?

 Fra december 2021 og frem til maj 2022

Hvad sker der, hvis vi får ret i vores klager over lokalplanen og VVM-redegørelsen?

 Det er ikke til at sige. Det vil vi forholde os til, hvis det bliver aktuelt

Hvor mange træer skal fældes?

Vi har ikke det præcise tal lige her, men det kan vi skaffe. Dog har vi planer om at bevare 150 træer, der flyttes fra pladsen til den grønne kant ud mod vandet.

Hvordan definerer I et træ? 

Lokalplanen definerer et træ som værende mellem 4 og 9 meter højt

Hvorfor viser I ikke opdaterede billeder?

Vi har ikke nyere billeder på nuværende tidspunkt, men så snart vi har, vil vi præsentere dem på et nyt nabomøde

Kan man være sikre på, at planerne ikke bliver lavet om, når der går økonomi i det? 

Ja, vi er forpligtet til at overholde lokalplanen, som er særdeles detaljeret og stiller mange krav til både byggematerialer, antallet af træer der skal plantes og mange andre ting

Er det fastlagt i lokalplanen hvor stort det grønne område ud mod vandet skal være?

Ja

Kan I vise os, hvor KABs lejligheder bliver placeret?

De kommer til at ligge spredt i de enkelte klynger. Der vil være almene boliger i både etape 1, 2 og 3.  Se mere her.

Vil der være almene lejligheder ud mod vandet?

Det ved vi ikke med sikkerhed endnu

Hvor skal lastbilerne køre ud fra pladsen henne? Og vil det forstyrre os naboer?

 Vi laver en vej ud fra byggeriet ved p-kælderen, så lastbilerne kommer ikke til at køre lige der, hvor I bor.

Hvor mange lastbiler vil køre den vej hver dag? Flere hundrede?

Nej, det vil være cirka 20 om dagen

Hvordan kan vi vide, at byggeriet bliver som de billeder, I viser, når de er gamle og lavet af en arkitekt, der ikke er tilknyttet projektet mere?

Lokalplanen er meget detaljeret, og den skal vi fortsat leve op til. Og selvom vi har fået en ny arkitekt ind over,tager vi hele tiden udgangspunkt i de billeder fra vinderprojektet, som vi viser i dag.

Der er ikke 800 træer på billedet – hvor skal de være?

Træerne bliver placeret i klynger. Og antallet er bestemt af lokalplanen, så det er en bunden opgave.

Hvem har besluttet, der skal være ejerboliger – det er vi meget bange for, for så bliver det til mit og dit?

Det er i sidste ende selskabet, der beslutter det. Men vi har taget ejerboliger med i overvejelserne fordi vi har lyttet til nogle naboer, der påpegede, at ejerboliger giver en større tilknytning til området. Og ender vi med at lave ejerboliger, bliver de placeret i forskellige klynger, ligesom ungdomsboligerne og de almene boliger. Der vil ikke være en skarp opdeling.

Hvor billige bliver de billige boliger?

Vores ambition er at lave betalbare boliger, der ligger en smule under markedsprisen