Kære naboer
Vi er glade for at kunne invitere til et nyt nabomøde om Stejlepladsen torsdag den 7. april kl. 17.00 – 19.00. Mødet finder sted på Scandic Sluseholmen, Molestien 11.
Sidst vi mødtes, var der især fokus på at indhente idéer og forslag fra jer – Denne gang vil vi gerne fortælle, hvordan vi har forsøgt at implementere en del af disse forslag i projektet.
På dette møde vil vi derfor gennemgå den opdaterede tidsplan og forsøge at give jer et mere detaljeret indblik i, hvordan det nye kvarter kommer til at se ud, når boligerne står færdige.
Desuden vil vi fortælle om planerne for, hvordan nye og eksisterende fællesskaber får plads til at udvikle sig i området. En plan der blandt andet tager udgangspunkt i de mange forslag, vi modtog fra jer ved nabomødet den 22. september.
Som sædvanlig har vi sat god tid af til spørgsmål.
Til mødet vil der være kaffe, vand, frugt og kage.
Med venlig hilsen
Ejendomsselskabet Stejlepladsen
By & Havn og PFA
Program
→ Velkomst ved direktør for Ejendomsselskabet Stejlepladsen, Jesper Schultz.
→ Status på byggeriet og gennemgang af opdateret tidsplan ved bygherrerådgiver Hans Henrik Linde, Norconsult.
→ Præsentation af det nye fællesskabsprogram ved Sofus Midtgaard fra Almenr.
→ Oplæg om det nye kvarters visuelle udtryk – herunder facader og byrum - ved seniorpartner i Arkitema Architects, Dorthe Keis.
Tid og sted
→ Torsdag den 7. april 2022 kl. 17.00 – 19.00
→ Scandic Sluseholmen, Molestien 11, København SV